Start > Billedspill > ST. GEORG BUDSKAPET 2020

ST. GEORG BUDSKAPET 2020

Dit samfund, dit medansvar!

1920 er året for Danmarks genforening med den nordlige del af det tidligere Hertugdømme Slesvig, det nuværende Sønderjylland. Efter krigen mod Preussen og Østrig i 1864 måtte Danmark afhænde Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg til Preussen.

Første Verdenskrigs afslutning åbnede muligheden for en demokratisk afstemning om landegrænsen mellem Danmark og Deutsches Reich Preussen.

Det er en tid så fjern og dog så nær, at den stadig præger min hverdag i det danske mindretal syd for den dansk-tyske grænse. Så nær, at mine forældre som 12- og 13-års børn oplevede afstemningen i det gamle Hertugdømme Slesvig. Så fjern at jeg selv ikke har oplevet den, men dens følger har påvirket hele mit liv.

I tiden før 1920 har man sikkert diskuteret nationalt sindelag. Var man nu dansk, var man nu tysk?

Det danske nederlag i 1864 betød, at alle værnepligtige skulle kæmpe for den tyske kejser under Første Verdenskrig. For de dansksindede var det en tort, men i 1920 kom chancen for at kunne stemme sig hjem igen til Danmark.

I 1920 blev Hertugdømmet Slesvig delt op i tre afstemningszoner. Første zone gik fra Kongeåen til den nuværende grænse. Anden zone indeholdt Flensborg, Flensborg Amt og Mellemslesvig. Tredje zone gik til Slien og langs med Dannevirke. Det var en glædens dag, da 1. zone stemte sig hjem den 10. februar 1920 og en sorg for de tilbageblevne dansksindede i 2. og 3. zone.

Disse begivenheder førte til, at der nu er et dansk mindretal syd for den dansk/tyske grænse og et tysk mindretal nord for.

Min barndom, ungdom og voksentilværelse har været præget af en stort set fredelig kappestrid mellem dansk og tysk her i Sydslesvig. Men det har været trange år at komme igennem for mine forældre og deres samtidige.

Mine forældre oplevede både Første og Anden Verdenskrig. På grund af sit tyske pas skulle min far endda i seks år – heraf et af dem i krigsfangenskab – være tysk soldat under Anden Verdenskrig for et forhadt regime. Han havde stærke forbehold over for Tyskland efter krigen. Det prægede os børn og var svært at komme væk fra.

Nu lever vi dog fredeligt side om side med det tyske flertal ofte i blandede ægteskaber, men i respekt for hinandens identitet. De unges ståsted er ikke mere så udpræget et ”enten eller”, men nu mere et ”både og”. De unge har en sydslesvigsk identitet, der også bunder i en dyb kærlighed til Danmark. Danmark er deres hjerteland, som 18-årige sydslesvigske gymnasieelev Johanne Juul Olsen så smukt udtrykte det i sin tale til H.M. Dronning Margrethe, da hun gæstede Sydslesvig i september 2019.

København/Bonn-erklæringerne af 1955 dannede grundlaget for et nyt forhold til hinanden i det dansk/tyske grænseland. De gav nemlig befolkningerne ret til at erklære sig som enten dansk- eller tysksindede uanset passets farve.

Denne udvikling er fortsat indtil nu, hvor mottoet faktisk er blevet til et for hinanden og med hinanden i gensidig respekt, og det går rigtig godt. Der skal dog fortsat arbejdes på det gode forhold, som bliver bedre og bedre.

Hvad har Sct. Georgs Budskabet nu at gøre med Danmarks Genforening med Sønderjylland?

Mit svar er, at afstemningen i 1920, der lod folk selv bestemme, om de ville være borgere under Danmark eller Tyskland, viser, at en fredelig dialog er den bedste vej for al sameksistens. Kun sådan kommer man videre i et samliv med andre. Kun gennem samtalen kan freden bevares. Kun gennem respekten for den andens identitet, kan man udholde at leve side om side.

Intet menneske skal assimileres i flertalssamfundet, men mennesker skal integreres i respekt for deres identitet.

Det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland er integrerede dele af den samlede befolkning. Gode samlivsforhold skal findes ved at søge konstruktive muligheder i stedet for at fokusere på mulige barrierer. Dem må man naturligvis tage i betragtning, men de skal overvindes via konstruktive løsninger.

Sct. Georgs Gilderne i Norden og Litauen samt ISGF på verdensplan har en stor opgave, en forpligtelse til at arbejde på, at samarbejdsrelationer bliver forbedret uafhængigt af etnisk baggrund eller religion. Hver personlig positiv indsats gør en forskel og smitter af på andre.

Husk: En lille indsats kan gøre en meget stor forskel!

Tænk på Baden-Powells ord om altid at arbejde på at kunne forlade verden en lille smule bedre, end vi forefandt den. Det er kun os – som enkeltpersoner eller i fællesskab med andre – der kan gøre en lille eller stor forskel, der hvor vi bor – i familien eller i det omgivende samfund!

Vær beredt og tag din tørn, dit medansvar for freden, hvor du end er!

Med hjertelig gildehilsen
Anne-Margrete Jessen (Ami)
Gildemester for Flensborg Gildet

 

«Sankt Jørgen og dragen fra slutten av 1400-tallet i Broager kirk, Danmark.»